De smukke kalkmalerier på væggene i store sal er malet af lærer Hans Erik Jensen i perioden 1934 - 1961.
Datteren Anna Grete Søberg fortæller herunder lidt om billederne, forsamlingshuset og faderen Hans Erik Jensen.
"Guld og sølv har jeg ikke, men hvad jeg har det gir´ Jeg jer" den sætning brugte min far af og til, når han gav billeder eller husflid bort.
Forsamlingshuset var altid i bekneb for penge til vedligehold eller nyanskaffelser og far begyndte på eget initiativ at smykke væggene. Arbejdet morede ham.
Far havde lige mistet sin kone og stod alene med 4 børn. Når han gik ned gennem byen med pensler og malergrej, kunne han gå og brumme på en vise, som han havde for vane, til forargelse for nogle (har en nabo fortalt), men måske har han brugt det arbejde som en slags terapi. Han nød processen med at skabe noget og ville nødigt forstyrres, når inspirationen var til stede.
Kalkmalerierne på endevæggen mod øst:
Det store gavlmaleri blev udført i 1934. Det er en kopi af Rasmus Christiansen af et fynsk bystævne.
Oprindeligt var der gymnastikribber under gavlmaleriet. Ved festlige lejligheder husker jeg der blev bundet bøgegrene og blomster til ribberne, og højbordet med brudepar og hædersgæster blev stillet foran langs udsmykningen.
Under krigen var der indkvarteret tyske soldater i huset, de sov i halm på gulvet. Efter det besøg var huset i en slem forfatning og måtte restaureres. "Gæsterne" hjalp ikke med det. Efter befrielsen begyndte far at udsmykke væggene med motiver fra landsbyen, som den så ud i 1923, da han kom til skolen. Mellem billederne skrev han gamle ordsprog og fyndord til formaning for hans bysbørn (Lånt fra Peder Låle og andre, og nogle selvkomponerede). Disse blev også brugt i skolen som skønskriftsøvelser i opdragelsesøjemed.
Låsby-Sorring-landevejen med gamle vejtræer før omlægningen.
Udsigt over Toustrup mod øst fra en delvist nedlagt kæmpehøj på Overgårds mark ejet af Johannes Jensen, landtingsmand og opdrætter af heste af jysk race. Her 2 pløjespand foran gården.
Låsby-Sorring-landevejen. Svinget ved Sønderskoven (vist det hyppigst benyttede motiv). Til højre "skueengen" og den gamle møllevej langs skovbrynet. Til venstre "Fårebakkerne", Søndergården.
Tekst til venstre for malerierne på den østvendte endevæg.
Tekst til højre for malerierne på den østvendte endevæg.
Kalkmalerierne på væggen mod syd:
Smøgen i Bundgården.
.
Den gamle vej mod Århus. Det røde bindingsværkshus, Karen Maries til venstre måtte lade livet ved vejomlægningen i 1942. Til venstre et hjørne af Carlmurerens have. Vejstykket blev kaldt "Ajlestræde", da der godt kunne sive lidt fra Rosengårdens mødding derned. Dette syntes far var synd, så han omdøbte vejen til "Holmens kanal" i respekt for familien Holm, Ernst og Marta, som var dygtige værter i forsamlingshuset og boede i skomagerhuset på vejen. Til højre skimtes missionshuset.
.
Et gammelt motiv med brønden på Nørregade i Toustrup.
.
I min barndom var der dæksel på den og en almindelig pumpe, som blev brugt af hele gaden, indtil der blev etableret vandværk ca. 1940. Stedet blev kaldt "Kjelden" (kilden). På stedet løb en lille bæk langs en sti, som forbandt Søndergade med Nørregade kaldet Snedkerbækken. Der boede en bødker i et af husene på stedet. Måske er netop landsbyen opstået omkring den kilde. Vand skulle man jo have til både folk og fæ. Jeg husker konerne kom gående med en tung spand i hver hånd. Hygiejnen var forståeligt nok ikke imponerende på den tid. De fleste gårde havde egen brønd, det samme havde vi også i skolen, og da det viste sig, at vandet i hanerne var alt for okkerholdigt, måtte vi ty til pumpen ved storvask og lignende. Hvor har jeg slæbt mange spande til gruekedel og skyllekar. Ved engvejen i Sønderskoven ses mange kilder, der vælder ud af bakkerne stadig med masser af okker i bunden.
Man boede tæt i det gamle Toustrup.
Til venstre urmager Sørensens hus.
Til højre gavlen af et dobbelthus, som Karen og Sigvald Mikkelsen beboede det halve af med 4 børn.
Midt for øst enden af et rækkehus med 2 beboelser og mod vest det gamle forsamlingshus.
.
Synligt Mette-Maris hus. Hun sagde: "Mi, den rø'e æén æ den kjønnest i hiele bøyen". Hun havde stort hørerør som fru Møghe fra tv-serien Matador. Kaldtes "øremett". Alle havde øgenavne
Vejen førte til Overgård og Skovgård.
.
Dallerup kirke set fra den nedlagte østre låge.
Kirkediget er siden flyttet for udvidelse.
.
Kalkmalerierne på endevæggen mod vest:
Dallerup mølle nedlagt i 1930-erne.
Jeg husker, at konen i møllegården hed Ottoline og var fra Ærø.
.
.
. Far holdt af at prente bogstaver, skriften har han brugt utallige steder.
Kalkmalerierne på væggen mod nord:
Købmand Wengs butik i Søndergade (lukket ca. 1950), hans kone Petra indrettede frisørsalon på stedet.
Den røde gavl var Rytterskolens stald.
I baggrunden Rosengårdens have.
.
Et kik gennem Bundgårdens port langs dammen.
Bag den det gamle skomagerhus og Carlmurerens gavl.
.
Toustrup Vandmølle, meget gammel ved en lille bæk med udløb i Lyngbygårds å.
Den opstemmede mølledam blev udtørret i 1950-erne. ved den lejlighed fandt man en mængde hesteskeletter angivelig rester af en rakkerkule. Det blev anset for ufint at flå husdyr, det blev gjort af uærlige personer som tatere.
Bundgården ved dammen, i ældre tid sognefogedgård.
Nedbrændte nytår 1939. Jorden kom til Rosengården og udmarken blev til Højtofte.
.
Rytterskolen fra 1700-tallet, hvor 3 generationer Lassen virkede som lærer.
.
